Kunstpause

Kunstpause

Kammerballetten

TILLYKKE til Reumertvinderne, KAMMERBALLETTEN og Astrid Grarup Elbo! Stephanie Chens og Tobias Praetorius´ smukke pas de deux i Reumertshowet sendte mig tilbage til mit første møde med rigtig levende kunst efter tørken.

Efter hele verdens kunstpause drog jeg åndsfattig og kunstsulten til Dronning Ingrids hæderslegats uddeling. Klar til dans, musik og mennesker.

I aftensolen satte vi os tilrette i Fredensborg slotshave med slottet som baggrund og solen som følgespot. Klar til at blive rørt på behørig afstand.

Det rørte fra de trådte ud af deres telt. Og gik over græsset til aftenens kunstalter. Så fuldt fysisk berørt af deres nærvær, kropslighed, bevægelser og energi. Og jeg lænede mig ind i deres gave af dans og musik flettet sammen af deres samspil. Og lod det skylle over mig. Dansebrus. Lydbad. Kunstskælv. Hver en celle, ja tak.

Aftenen var perfekt båret frem af alles gensynsglæde. Brisen der var koreograferet til Astrids Eldos hår satte prikken over i´et. De gode vandt og alt var godt tilsidst. Lige der midt i dansen og musikken var jeg glad.

Det var en luksus at kaste sig så hovedkulds med fødderne først og hjertet fuldt ind i det man elsker. Uden tanke for andet. Familie og venner skubbet ud på 2. Række imens jeg principfyldt og åndsbesat skabte – mig, kunst. Ikke for mig, men for kunsten. Som en kunstens vogter med ærlighed som superkraft.

Det er derfor en glæde at mærke at på trods af spredte tanker og delte hjerneceller, der har travlt med at løse familiens sudukolignende kalenderknuder, er der stadig øjeblikke med kunst ved fuld nedsænkning. Nu og kun nu øjeblikke hvor det hele er i spil. Selvom jeg har skiftet tåspidsskoende ud med knaphulsstøvler og karaktersko, skal jeg stadig medbringe hele kroppen og sjælen på arbejde.

Jeg håber i har fået fat i nogle af de få billetter der er til rådighed derude og har fået afsluttet jeres kunstpause. Ellers så dans lidt i stuen. Eller lig lidt krop i jeres følelser. Sådan “uh hvor er jeg vred” og så spænd i hele kadaveret eller når i bliver glade så hop imens i klapper. Det er så rart at bruge sjæl og krop på en gang. Tre, to, en, nu!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.