Eva Kloborg

Eva Kloborg

Hver eneste loge er fyldt, og hvert et plyssæde besat. Som en stor varm favn er Eva Kloborg omringet af klapsalver. Publikum på den ene halvcirkel og hendes venner og familie i en modsvarende bue. I midten står aftenens jubilar. Det er Evas aften.

Da tæppet tilsidst gik ned og vi havde klappet færdig på scenen, sagde Eva, med hendes hænder samlede og funklende, bevægede øjne, tak for en fantastisk forestilling. Mens vi alle stod i kulissen og stille og intenst lod os bjergtage af Romeo og Julies endeligt stod Eva og iagttog os. Hun så den koncentration og indlevelse der emmede ud af ryggene på alle der stille deltog i dramaet. Netop denne magi, er det der altid har draget hende og ført hende til scenen siden hun var en helt lille pige.

Når jeg tænker på Eva, så tænker jeg på hendes elegante lange hals, ranke ryg og store styrke. Både fysisk og dramatisk. Eva har været min lærer, instruktør, min chefs hustru, og er min kollega og vens mor. Med 50 år på scenen er hun en stor del af min uddannelse. Den bedste af slagsen hvor man studerer og kopiere og prøver at leve op til hendes passionerede professionalisme.

Vores kære Majestat ønskede også at fejre Jubilaren og det er en ære at vi på trods af uro i verden kan nyde hendes selskab med en naturlighed jeg ikke har mødt andre steder.

De rørende, drillende, kærlige og hjertefølte ord hun fik vidner om Evas karat. Sebastian Kloborg lagde ud og med kløgt og kærlighed fik vi et billede af hans mor der ansporede mig til både at være et bedre eksempel for mine børn og mere kærlig mod mine kollegaer. En særlig godbid var Evas solo fra 247 år i tricot som vi blev vist. Evas erfaring er en gave til os alle.

Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *