Cacti hvor har du været hele mit liv?

Cacti hvor har du været hele mit liv?

Der er ikke noget mere irriterende end moderne koreografer der vil have en til at forstå deres eksistentialistiske ideer om hvorfor et håndled er håndled og ikke et knæ. Det kan nogen gange være så grotesk abstrakt. Netop derfor lykkes det for Alexander Ekman at få salen til at klukke hver gang han ærligt viser al vores selvhøjtideligjed og alvor frem på den fineste selvironiske måde. Er der noget så befriende som en der kan grine af sig selv?

Den er det perfekte modspil til Etudes hvor der absolut ikke er noget at grine af. Og samtidig er de begge lige oplysende om deres stilart. At man har mulighed for at se American Ballet Theaters eftertragtede stjerne, Daniil Simkin, som en af Soloherrerne i Etudes lyder da heller ikke så ringe endda.

Min mave er nu så stor at jeg godt kan se det groteske i at gå på scenen og danse med. Men det luner mine dansefødder at vide at jeg skulle ha været der. Og maven og jeg kunne cykle glad hjem.

Pøj Pøj med premieren imorgen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *