Jeg er her

Jeg er her

Mine fødder finder vej. 25 år i denne parallelverden.

Mit første møde med scenen august 1993. Lyset strømmer ud i kulissen og guldrander de håndskabte blomster i sirligt sat hår og hatte let på sned. Scenetårne med ukendte koder og uskrevne regler, Silkeskørter og fløjlsjakker. Svajende hofter, tamburiner og velholdte klap. Som ramt af Amor blev jeg ved første glimt bidt af den livsglæde der boblede over og strømmede ud mod publikum og blev kastet imellem danserne.

I aften går jeg på scenen igen efter 1 1/2 års barsel. Det fejres med en halv karet af en kjole og en 5 kg fletning og en masse dejlig drama…på scenen selvfølgelig.

Mere end 1 million tenduer har fløjet, føjet, presset og formet sig ud af mine ben. Og alligevel står jeg og arbejder med de præcis samme problematikker som da jeg startede. De har heddet et hav af forskellige ting men er i sin kerne det samme. Så jeg konkluderer at de er en del af mig og derfor er lige det jeg skal arbejde på. Det må være en del af det der gør mig til mig. Jeg tror det kan blive 25 mindre panden-mod-muren-år hvis jeg kan leve med mig.

Vel mødt og på gensyn her i mit digitale univers. Og tillykke til mig med mit uofficielle 25 års jubilæum og 3 dejlige drenge derhjemme.

PC: Marc Hom

PC: C. Michanek

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *