At barsle eller ikke at barsle?

At barsle eller ikke at barsle?

Jeg var klar til at få det kludetæppe færdigt. Vaske alt babytøjet. Strikke et par babybukser. Måske. Hvis jeg følte mig virkelig i stødet.

Men ærlig talt var det en vemodig aften da jeg tog hjem efter Premieren på Sylfiden og Etudes. Som når man er lille og skal i seng før de andre. Hvorfor fortsætter festen når jeg ikke er med?

Jeg længes nu stadig efter barsel. Jeg længes efter at tage ud og afprøve barnevogne. Hente pakker fra alverdens gratiskampagner. Bruge det nye dejlige udstyr jeg har købt til bloggen. Besøge venner og familie. Jeg ved det lyder tosset men det kan jeg kun når jeg har helt fri.

Jeg længes efter at starte en lille mødre gruppe med min kusine og min fætters hustru der har termin samtidig med mig.  Tænk at 3 drenge skal ned i vores familie samtidig. Jeg kan lige se hvordan de har aftalt det hele der oppe i himmelen.

Jeg er blevet spurgt om jeg vil hjælpe til med et Folkesagn. Ærlig talt er min største bekymring om jeg føler mig for tyk til at være der inde. Een ting er at man bliver stor når man laver et menneske. Det kan jeg godt forstå og under min guldklump al den plads han kan få. Men ønsker jeg at mine kolleger skal have billedet af mig i den tilstand så ofte ind på deres nethinde? Egentlig ikke. Men jeg er så vanvittig gal med Bournonville. Jeg elsker at arbejde med Mie (Anne Marie Vessel Schlütter), Sorella Englund og Nikolaj Hübbe. De er mine lærermestrer. Jeg har kendt dem og lært fra dem fra barnsben.

Jeg har altid drømt om at blive en “Mirella” når jeg bliver stor. Så at sidde der imellem dem og mærke hvordan det er. Er næsten lige så stort….nej det er så stort på sin helt egen måde som at opdage at man kunne danse og klæde sig ud hver eneste dag OG få penge for det!

Så jeg sagde selvfølgelig ja:) min indre trold jubler! Og barselsdrømmene er udskudt en måned:)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *