Julebal

Julebal

Børnene har ordnet hår siden i morges. Alle har fundet deres fineste festtøj frem. Dansere er fløjet hjem til København for at være med til årets julebal på gamle scene. En aften, der fra sin grundlæggelse altid har været for børnene og derfor også er blevet flyttet til dagen før lillejuleaften så alle børn der kommer langvejs fra kan nå hjem til jul.

Fra børnenes indgangsmarch til nissernes vagtparade, der vækker minder om den gang Anne Marie Vessel Shclütter lærte os poder at man alting starter en march med venstre fod, til lancier og juletræssyngning,er der års minder der vælder frem.

Nostalgi, tradition, barnlig forventningsglæde- og begejstring. Børnene stiller op til francaise. En dans for par i to snorlige rækker. Næsten som lancier dog lidt mere romantisk og dansant. Mit dansehjerte smelter da jeg ser de kære børn sige balancé til partner, balancé til fremmed herre, imens de holder i hånd og løfter skiftevis den ene og den anden arm. Som den fineste lille hilsen, med strakte fødder og turnerede hæle der matcher musikkens romantiske gyngen. Hvem der dog bare var 11 år igen!

Et rigtig julebal indeholder også de såkaldte familiedanse rundt om juletræet. Det er som en stor danseroulette. Drengene danner en inderkreds med ryggen til træet og pigerne en yderkreds med næsen mod træet og så går alle rundt om træet i takt til musikken indtil orkesteret stopper (for selvfølgelig er der et orkester, der spiller op til dans). Derefter gælder det om at lande foran ham man godt vil danse med. Alt er relativt så når musikken standser er det om at være hurtig med at gribe fat ham man helst vil danse med af dem der står foran en. Hvilket både kan være en man ikke kender overhovedet eller ham danseren man er så vild med at man ikke tør sige Hej.

Det er en aften der bærer præg af at vi kommer for at glæde børnene og det gør nok aftenen endnu bedre for os voksne. At vi så for hygget os med gamle kollegaer og slutter aftenen af på Hviids vinstue hvis ikke vi har egne børn med gør ikke aftenen mindre nydningsbar.

Personlige højdepunkter fra dette års julebal må være de ældste børns fine Francaise og de mindstes skønne opvisning af julens alfabet. Teater magi og julestemning i et. Nu er det rigtig jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *