Forårsfornemmelser

Forårsfornemmelser

Påskeæggene er dukket op på hylderne. Erantiserne er brudt ud af af deres vintergrav. Mit kære teater har udklækket en ny Svanesøen og min dejlige dreng er kommet til verden. Det er ikke til at komme uden om: Det er forår!

Jeg skal spare jer for blodige fødselsberetninger og bare konkludere at det bedste tidspunkt under en fødsel er når barnet er ude og han bliver lagt op på ens mave. Og alt det før er prisen man må betale for den babylykke man føler når endnu et vidunder ligger der i ens favn og putter sig ind til en.

Jeg har tilladt mig selv at være fuldstændig opslugt i min babybobbel og bare baske rundt i oxytocin. Men nu er det tid til at kravle ud i verden. Det er også snart tid til at gå igang med noget mere struktureret træning. Og at finde mine bukser….

Jeg er begyndt at drømme om at crosstraine. Det var alligevel uventet. Jeg mener, jeg går ofte og trænger til lidt petit allegro eller en god stangskole #bunhead, men kedelig konditionstræning? Jeg tror, jeg trænger til at svede, fordi jeg laver noget og ikke bare fordi jeg sover #hvormangegangekanmanskiftetøjpåennat

Lige nu består min daglige træning mest i at gå ture med E og at finde ergonomiske amme- og bøvsestillinger. Eller lege nogengange mindre frivillig fangeleg med B.

Når vi er ude og gå Amager rundt og  jeg mærker solens varme, får jeg lyst til at mærke hvor hurtigt min krop kan fører mig fremad. Ideer til projekter myldrer frem. Det er som håb på dåse. Uden konserveringens kedelige smag. Det føles slet ikke urealistisk at kæmpe sig ned i arbejdsskoene igen #ibelieveinmiracles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *