Deres Majestæt hjertelig tillykke og undskyld

Deres Majestæt hjertelig tillykke og undskyld

Tillykke!

Vores Dronning har fødselsdag. Hende vi samvittighedsfuldt lytter til hver nytårsaften. Som vi vinker til når hun stiger ud på balkonen. Den dronning, der går i teatret og hele salen rejser sig og hvisker til sin sidemakker: Er vi ikke priviligerede at bo i et land som Danmark. Og turisterne undrer sig over at de ikke har været til en screening hos politiet inden de må være i samme rum som landets Majestæt.

Flittig, humoristisk, fantasifuld, korrekt i ordets mest ansvarsfulde og kærlige mening. Hendes oprigtige interesse for andre er et varemærke for vores land.

– og Undskyld!

Undskyld at jeg smækkede døren i hovedet på Dem dengang for længe siden. Ser De, jeg skulle jo bare ned i kantinen og stod og ventede på elevatoren. Da jeg åbnede døren og så samtlige chefer og Deres kongelige højhed kom jeg til at give slip på døren så den smækkede i og faldt selv måbende ned på popoen. Jeg burde ikke være blevet så overrasket. Jeg vidste jo De var i huset.

Ah det lettede!

Og så til dagens opgave:

Et dybfølt og nifoldigt leve for Majestæten,

Dronning Magrethe længe leve hurra hurra hurra hurra hurra hurra hurra hurra HURRA!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *