Den lange vinter

Den lange vinter

Vi havde besluttet at tage en pause fra projekt baby da min mand havde fået nyt arbejde i Gøteborg på hans gamle skole. Det passede perfekt til ham og han savnede danseverden. Vi stod ellers og skulle to år til Minneapolis for at S kunne arbejde to år på hovedkontoret i det firma han arbejde for. I tre måneder hoppede mit hjerte og mit væsen gibbede hver gang tlf ringede. Var der svar fra Gøteborg? Noget nyt om USA? Da jeg så fandt ud af at jeg alligevel var gravid så var vi noget overraskede, lykkelige over at det lykkedes og en hel masse allerede udmattede ved den blotte tanke om forestående flyt fra vores skønne gamle murermestervilla til lille nybygget lejlighed. Samt S i Gøteborg 4 dage om ugen….

Så kom vinteren. Februar så traskende langsom og mørk. Den længste trods sin korthed. En familieferie blev til starten på B’s tabte barndom. Fire dage inde i en 14 dages ferie brækker han sit ben to steder og sidder i gips fra tå til hofte. Jeg forstår godt hvorfor han træk sig ind i sig selv og forsvandt fra os. Men hvilken lettelse da han kunne hinke rundt og deltage i livet igen. Det kan være svært nok vanligt at få kontakt. Men denne solformørkelse ramte hårdt. Vi savnede ham og hans lys.

Vi toppede det lige op med skoldkopper hos lillebror E der brød ud på flyveren hjem fra ferien som B fik 14 dage senere. Også under gipsen. Og så maveindfluenza på stafet i en måned imens min mave voksede og jeg gik og pakkede huset ned. Var der nogen der sagde hæmorider?

Midt i flytterod, vinterkaos og højgravid havde jeg ellers regnet med at starte en uddannelse som Pilates instruktør. Men jeg havde nok på min tallerkenen og måtte udskyde det til året efter.

Da vi flyttede ind i vores dejlige nye lyse lejlighed hvor jeg nemt kunne finde børnene og holde styr på tropperne i min nye græsenke status var der en måned til termin. Jeg følte mig for træt til at være gravid og for træt til at han skulle komme ud. Og sorg over at jeg ikke kunne glæde mig mere over hans snarlige ankomst.

Aftenen inden termin, få timer efter at S var kommet hjem og ville være hjemme hele sommeren sad jeg og masserede mine fødder og lægge i bedste doula stil med korrekte intervaller og på de rigtige punkter for at sætte fødslen igang og næste morgen vågnede jeg ved at der var regelmæssige veer! Da E blev født snød han mig med regelmæssige dog halvslatne veer i 14 dage så jeg troede virkelig ikke at det skulle være nu men de tog til og da jeg trængte til at få børnene væk vidste jeg den var god nok. Der var ikke plads på herberget. Hvidovre. Så vi skulle til Herlev. Vi besluttede at møde mine forældre på hospitalet og overlevere børnene til dem der.

50 min efter kom A, med navlesnoren en gang rundt om halsen og en knude på. Han var helt blå i hovedet da hans skuldre havde siddet fast på vej ud men han blev hurtigt lyserød og skrigende og vi kunne baske os i oxytocinen og nyde at han var her hos os. Vores største mindste mand på 4.555 gr. Og 56 cm. Vores store lille blåbær. Rolig og god og mild – Dette skriver jeg imens han sparker til sin seng så det lyder som torden efter jeg har lagt ham til at sove.

Nu er jeg endelig igang med uddannelsen som BASI Pilatesinstruktør. Ideen opstod barsel efter barsel og langsomt fik jeg modet til at gøre det. Jeg håber det kan hjælpe mig som balletpædagog. Både selve undervisningsdelen men også forståelsen af hvad en funktionel krop er og hvordan den opnås og fungere. Frygten for at knække mine menisker endnu mere var også årsag til at jeg gik igang. Jeg havde brug for mere viden selv for at få min krop igang for tredje gang efter sådan en voldsom ombygning. Om under en måned skal jeg til eksamen.

Mine lektier har vist sig som bedste motivator til at forvandle mig til ballerina igen. Langt bedre en frygten for endt barsel. Snart kan jeg skrive certificeret Pilates instruktør på CV’et.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *