Bournonville Celebration Tour

Bournonville Celebration Tour

Hvis der er læsere derude der er i NY så kan I lige nå at se mine kære kollegaer i morgen når de for sidste gang smitter verden med deres danseglæde.

Jeg elsker dette uddrag af New York Times’ ALASTAIR MACAULAY’s anmeldelse af forestillingen: The rush of happiness that keeps flooding the theater is so pure that it may well bring tears to the eyes; it did to mine, more than once Tuesday, the opening night.

Jeg kan varmt anbefale hele artikelen til alle med Bournonville abstinenser.

http://nyti.ms/1sEsC3o

Der er noget herligt befriende ved at lade sig begejstre. Som når man for en stund tillader sig at være barn igen. Hvis man altså ikke er super øvet og mestrer barnlig begejstring til fingerspidserne. Hvorfor er det kun børn der må klukke af glæde når de mærker hvor herligt det er at løbe eller dreje rundt? Det er så grundlæggende for os alle at vi på et tidspunkt har opdaget glæden ved bevægelse. Langsomt bliver det forstyrret af vores hang til funktionalitet og præstationskrav.

Men jeg tror Bournonvilles glædesdans minder os om vores oprindelige bevægelsesglæde. Vores første minder om hvor herligt det er at have fødder og ben og hvor fantastisk det er at mærke at der findes noget så spændende som at løbe!

Så dans og drej og løb og le for jeres egen og Bournonvilles skyld. Man har kun det sjov man selv laver:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *